VELKOMMEN til en ny sjov og spændende svømmesæson for  nye og "gamle" svømmere. Vi glæder os til en masse timer i det våde element sammen med dig!  
 
HUSK! Inden du starter på tilmelding skal du oprette en profil, alle der skal svømme skal tilmeldes med deres egen profil - så 1 profil pr. svømmer:-)
På den måde er det svømmerens navn, der kommer på trænerens afkrydsningsliste og ikke fx svømmerens mor eller far.
Det er vigtigt, at den mailadresse og de telefonnumre, du indsætter i profilen, er dem, du løbende bruger, da klubben informerer via e-mail og sms både, hvad angår spændende events, men også ændring af træning og lignende.
Har du problemer med at dit betalingskort ikke vil gennemføre transaktionen, så brug Dankort. Flere betalingskort kan ikke bruges, når der er tale om tilmelding i rater. 
OBS! Efter anmodning fra hallerne - og da det samtidig vil kunne øge børnenes fokus på selve svømmeundervisningen - er det i sportsbassinet som udgangspunkt sådan, at forældre kan være til stede på kanten i den første måned. Herefter er der mulighed for at følge fremskridtene den første træningsdag i måneden. I varmtvandsbassinet er der mulighed for at være til stede hver gang.
 
Idet Svømmeklubben lejer sig ind i kommunens tre svømmehaller, følger vi selvfølgelig hallernes regelsæt, herunder ingen brug af mobiltelefoner inde i svømmehallerne.
Vi følger samtidig Hallernes anvisning i forhold til retningslinjer omkring Covid-19.